Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

kameraovervågning

Skolerne i Billund kommune foretager tv-overvågning af bygninger og andre offentlige tilgængelige områder med det formål at forebygge kriminalitet og beskytte skolernes ejendomme. Der er opsat skiltning på de lokationer, hvor der foretages tv-overvågning.

 

Det retlige grundlag for tv-overvågningen er databeskyttelsesforordningen artikel 6, stk. 1, litra e eller f, artikel 9, stk. 2, litra b og databeskyttelseslovens § 8. De kategorier af personoplysninger, som behandles i relation til tv-overvågning, er de oplysninger som optages. Dette kan være almindelige oplysninger, følsomme oplysninger og eventuelt oplysninger om strafbare forhold.

 

Billedoptagelser fra tv-overvågning bliver jf. tv-overvågningslovens § 4 c, stk. 4 slettet senest 30 dage efter, at de er optaget, medmindre det er nødvendigt at opbevare dem i en længere periode som følge af indgivelse af en anmeldelse om et strafbart forhold eller en konkret tvist efter lovens § 4 c, stk. 5.